Pressemeddelelse om stop for brugen af fiskemel

Danske Æg fjerner fiskemel fra foderet til økologiske høner

På baggrund af en ny undersøgelse fra DTU har bestyrelsen i Danske æg besluttet at stoppe brugen af fiskemel i foderet til økologiske høner i Danmark. Det sker ud fra et forsigtigheds-princip, så forbrugerne kan være helt trygge ved at købe økologiske æg.

Af hensyn til fødevaresikkerheden stopper vi brugen af fiskemel, siger Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Dansk Æg.

- Vi tager situationen meget alvorligt, for fødevaresikkerheden er altafgørende for os. Derfor fjerner vi nu fiskemel fra økologiske æg og sætter alle kræfter ind på at blive klogere på problemstillingen.

Danske Æg tager situationen alvorligt og er ved at nærlæse DTU undersøgelsen. Det er også derfor, at organisationen handler så hurtigt, siger Jørgen Nyberg Larsen.

- Vi er allerede i tæt dialog med foderstofbranchen, og der bliver arbejdet på tiltag, som skal fjerne problemet. Vi noterer os, at også DTU har forslag til løsninger, og det kig-ger vi naturligvis på. Men nu laver vi et stop for brugen af fiskemel, så forbrugerne også på den korte bane kan være trygge ved økologiske æg, og så kigger vi naturligvis på en permanent løsning.

Vi bemærker i øvrigt, at i de kommercielle besætninger, som leverer til pakkerierne under

Danske Æg, er indholdet under de af EU’s fastsatte grænseværdier.

Forrige
Forrige

Hvordan er det at være på Madskole? Og hvad får man ud af det?

Næste
Næste

Notat og tiltag vedr. brystbensfrakturer