Produktion af æg


I Danmark er der ca. 4,5 mio. æglæggende høner hos ca. 120 professionelle og registrerede ægproducenter. Hertil kommer stigende antal "stalddørs- og baghavehøner" hos landmænd og villaejere.

Hønerne i Danmark lægger ca. 80 mio. kg æg om året. En høne begynder at lægge æg, når den er ca. 20 uger gammel. Det tager 24-26 timer at danne et æg. Fra naturens side lægger hønerne flest æg forår og sommer, hvor dagene er længst. I den erhvervsmæssige produktion udjævnes sæsonsvingningerne ved hjælp af lysprogrammer. 

Langt de fleste æg spises af danskerne. En mindre del eksporteres til dele af verden, som sætter særlig stor pris på de høje krav, der stilles til især fødevaresikkerhed og sporbarhed i Danmark.

I Danmark findes fire forskellige produktionstyper: Skrab, økologisk, fritgående og bur.

Du kan læse mere om hver af de fire produktionstyper herunder.


Hvordan er processen fra høne til spisebord?

Det er mere kompliceret at producere æg end de fleste tror. På sidestående billede kan du se plancen “Fra høne til spisebord”, der viser processen.

Find flere materialer om ægproduktion her.

 
 

Er der kvalitetskontrol i produktionen af æg?

Ja, danske æg fra autoriserede ægpakkerier er underlagt en omfatte kvalitetskontrol. Det kan du læse mere om her. Du kan også læse mere om kodet på ægget, sorteringen af æg og se vægtklasserne for æg.